Først kom Simcoe så kom Warrior så kom Cascade så kom Nelson Sauvin og så kom Nugget Single Hop fra Mikkeller. Men dermed er Mikkellers store humle-projekt ikke afsluttet. Der er nemlig to nye Single Hop IPA's på vej. Inden for en måned skulle Tomahawk og Amarillo Single Hop IPA gerne ramme det danske marked. Begge humletyper er ofte anvendt i amerikanske og amerikansk inspireret IPA, og begge humletyper optræder da også i flere af Mikkellers øl. Men med de to kommende Single Hop IPA's bliver det muligt at smage de to humler isoleret.