Danmarks bedste bryggeri, Mikkeller, invitere dig hermed til humleorgie lørdag den 6. marts fra kl. 14 – 16 på Ørsted ølbar Nørre Farimagsgade 13, Kbh. K.
Kort om arrangementet: Mikkellers humleorgie går i al sin enkelthed ud på at drikke en masse IPAer. Nærmere betegnet 10 forskellige og helt friskbryggede Single Hops. Mikkellers Single Hops er den nøjagtigt sammen øl, brygget 10 gange, men med forskellig humle. Man har altså en unik chance for at smage hver humle helt isoleret, og op mod hinanden. Har man lyst, kan man udfylde den stemmeseddel man får udleveret ved indgangen, og på den måde deltager man automatisk i lodtrækningen om 10 store frække friske fadbamser, der alle som en vil blive serveret af Ørsteds høflige og altid veloplagte personale. Billetten koster 200 kr. og kan købes på Ørsted ølbar fra tirsdag den 9. kl. 16. Er man sneet inde eller fra provinsen, og derfor helt forhindret i selv at komme ned på Ørsted og købe sine billetter, så kan man sende en mail til Mikkel via Mikkellers hjemmeside, og på den måde få lagt en billet til side. Gå for Guds skyld ikke glip af dette arrangement, det er en gentagelse af en bragende succes. |