Mikkeller ’Hop-bomb Challenge 2010’
Den tredje Mikkeller Challenge for bryggere løber af stablen ved Copenhagen Beer Festival lørdag den 8. maj 2010 i København. Konkurrencen går i al sin enkelthed ud på at brygge årets ’Humlebombe’. Mikkeller har altid været meget glade for humle…! Formålet med konkurrencen er ikke at brygge en klon af en Mikkeller øl, men at brygge sin egen fortolkning af en rigtig humlebombe. Der er ingen kriterier til konkurrencen, kun at øllet der indleveres er ’humle-domineret’. Deltagerne skal dog overholde følgende minimumskrav: - Der skal indleveres 5 flasker øl. - Med øllene skal der følge en opskrift. Denne skal minimum indeholde følgende tekniske data: malt, humle, gær, alkoholprocent, EBC, IBU, OG og FG. - Ved indlevering skal oplyses: navn på bryggeren, adresse, telefonnummer og e-mail. Derudover sætter kun fantasien grænser. Der kan benyttes specielle ingredienser, malttyper, humletyper, sukker, gærtyper, fadlagring osv.
Alle deltagende øl bliver bedømt af et kvalificeret dommerpanel bestående af professionelle bryggere, professionelle ølfolk, ølnørder og undertegnede. Alle kan deltage - såvel amatørbryggere som professionelle med så mange ’Humlebomber’, som de har lyst til. De fem flasker skal være os i hende senest tirsdag den 27. april 2010. De skal sendes til: Mikkeller c/o Amager Bryghus Fuglebækvej 2C, kld 2770 Kastrup Øllene kan også leveres personligt ved forudgående aftale. Alle der ønsker at deltage bede før indlevering af øl tilmelde sig til Mikkeller på mikkel@mikkeller.dk Der vil være følgende præmier til de tre bedst placerede øl: 1. præmie: ’Collaboration-bryg’ mellem vinderøllen og Mikkeller. Øllen vil bliver brygget og udgivet af Mikkeller! Vinderen får 5 kasser øl. 2. præmie: 2 kasser ’vinder-øl’ 3. præmie: 1 kasse ’vinder-øl’ For yderligere spørgsmål kontakt: mikkel@mikkeller.dk
God brygning!! Med venlig hilsen
Mikkel Bjergsø Mikkeller Mail: mikkel@mikkeller.dk Web: mikkeller.dk Facebook: Mikkeller Fan Club |