Her et par dage før ølentusiasternes afstemningen om, hvilken øl der skal være den bedste i 2008 slutter, er der kommet kog under en ny afstemningen. Denne gang er det Mikkeller Fan Klub på Facebook der står bag. Alle kan deltage i afstemningen der har fået titlen: Bedste Mikkeller øl EVER. Når de skriver EVER, så betyder det nogensinde - overhovedet og i hele verden. Man må med andre ord godt stemme på sjældne og udgåede øl fra Mikkeller. Den mulighed var Claus Rune Westergaard Jensen og Klaus Bransmark, fremtrædende medlemmer af den århusianske øl-mafia, hurtige til at udnytte. Allerede på afstemningens første dag placerede de deres stemmer på Calvados Barrel Aged X Imperial Stout. Stort set alle der smagte den på European Beer Festival 2008 kunne blive enige om, at Calvados Barrel Aged X Imperial Stout er en af den slags verdensklassestouter, man kun smager ganske få gange. Så forståeligt nok at de vælger at placere deres stemme på den. Men hvad med dig - hvad hedder den bedste Mikkeller du nogensinde har smagt? Klik dig ind på Mikkeller Fan Klub på Facebook og deltag i afstemning og diskussion. Og husk, du kan stadig nå at stemmen på Santas Little Helper eller Black som årets bedste danske øl 2008.
På billedet ses Mikkel og Den Århusianske Ølmafia
|